Gå i teatret med Sæsonkort!
Igen i sæson 2020-21 har Bornholms Teater lavet et program bestående af både egenproduktioner og gæstespil.
Programmet kan downloades som pdf HER eller forestillingerne kan ses under menupunktet Forestillinger. (Bemærk venligst, at der skal stå 'Gratis med sæsonkort' for at forestillingen indgår i programmet).
Man kan købe billet til forestillingerne enkeltvis, men den mest fordelagtige adgang får man, hvis man køber et Sæsonkort. For med Sæsonkortet i hånden er der nemlig gratis adgang til alt i programmet *.
I alt vil en voksen kunne spare ca. 570 kr. ved at købe et Sæsonkort!
Vilkår og regler for Sæsonkortet
Køb et Sæsonkort: Sæsonkortet købes i billetsalget på Rønne Theater eller online via dette link: Sæsonkort.
Sæsonkortet er personligt, og må ikke udlånes eller videregives til andre.
Pris: 400 kr. for voksne – 250 kr. for unge under 25 år og studerende.
Genbestilling: 350 kr. for voksne og 225 kr. for unge under 25 år og studerende. (Rabatten gives til alle, der havde sæsonkort i 2019/2020, da vi måtte aflyse en af sæsonens forestillinger).
Booking af billetter: Kan foretages online på https://bornholmsteater.billetten.dk/, ved at møde op i billetsalget på Rønne Theater eller at ringe på 5695 0732 – åbent på hverdage mellem 15 og 17, samt 1 time inden forestillingsstart.
Sæsonkortet skal fremvises på forespørgsel ved afhentning af billetterne.
Betingelser
• Dit Sæsonkort er personligt og koster kun kr. 400,- for voksne eller 250 kr. for unge under 25 og studerende (studiekort skal fremvises).
Sæsonkortet giver adgang til alle forestillinger i programmet. *
• Et købt Sæsonkort kan ikke annulleres.
• Sæsonkortet gælder for én sæson (den aktuelle), uanset hvornår på sæsonen det købes. Det kan derfor betale sig at købe Sæsonkortet i starten af sæsonen.
* Der er begrænset antal pladser, hvorfor det ikke kan garanteres, at der altid er ledige billetter. Det anbefales at reservere i god tid. Den nuværende corona-situation forstærker dette forbehold, da vi har færre pladser til rådighed end normalt, hvilket vi beklager.
Vigtigt: Bliver du forhindret i at møde op, så husk at afbestille din reservation på 5695 0732 mellem 15 og 17 på hverdage eller 1 time inden forestillingsstart, ellers opkræves du fuld løssalgspris.
Kontakt
Skulle du støde ind i problemer med bestilling eller andet, bedes du venligst kontakte Bornholms Teater på e-mail: kim[at]bornholmsteater.dk - telefon 5695 0732 mellem kl. 10:00 og kl. 16.00 på hverdage.